Borgcentrets nye udstillingshus rejser sig diskret fra jorden på sammen måde som den gamle kongeborgs mange ruiner

Arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg har netop vundet arkitektkonkurrencen om et nyt udstillingshus til Danmarks Borgcenter.

Fra 2013 vil denne bemærkelsesværdig bygning danne makkerpar med Vordingborgs 650 år gamle Gåsetårn. Det nye udstillingshus kommer dog ikke til at overstråle Gåsetårnet, tværtimod så spiller den lave kileformet bygning sublimt sammen med det omkringliggende ruinterræn, og minder gæsterne om at resterne af Vordingborgs engang så mægtige middelalderborg i dag er et stemningsfyldt ruinlandskab.

På trods af udstillingshusets lave konstruktion, så bliver det nye hus et rummeligt udstillingsrum med gode muligheder for formidlingen af historien om borge, konger og magt.

Udstillingshuset er delt op i to etager der adskilles af en bred trappe der også kan bruges til foredrag og koncerter

Det nye udstillingshus bliver omdrejningspunktet i Danmarks Borgcenter, og det vil være her de besøgende trækkes ind i en forførende fortælling om danmarkshistoriens mest dramatiske begivenheder, inden de går på opdagelse på det 3,5 hektar store ruinterræn.

Udstillingshuset vil blive opført samtidig med, at hele den gamle borgruin revitaliseres med omfattende udgravninger, vand i voldgravene og ambitiøs uden- og indendørs formidling.

Den gamle bindsværksbygning som i dag er en del af Museerne Vordingborg indrettes som billetsalg og restaurant.

Udstillingshuset bliver på en gang et diskret og vovet vartegn for Vordingborg

Fra 2013 vil hele borgområdet  blive et levende og aktivt sted i de fleste af døgnets timer med aktiviteter der forhåbentlig vil skabe gode oplevelser for lokale og udenbys gæster.

Lundgaard & Tranbegs udstillingshus bliver et vovet projekt klædt i Corten stål der får en smuk rødlig patina der kommer til at spille flot sammen med Gåsetårnet og borgruinens gamle teglsten.

Danmarks Borgcenter ønsker Lundgaard & Tranberg tillykke og ser frem til samarbejdet om det nye hus.

Læs mere om det nye udstillingshus her.

Se de fire andre bud på et udstillingshus og bedømmelsesudvalgets begrundelse her.

Fotograf Anders Wickström kører i øjeblikket land og rige rundt
og fotograferer gamle borge og ruiner.

Syd for Viborg ligger ruinen af voldstedet Hald. En sand perle blandt naturoplevelserne omkring Hald Sø

De mange stemningsfulde og dramatiske billeder skal bruges til
Danmarks Borgcenters nye digitale guide til 100 middelalderborge.

Også ved Malling, syd for Aarhus, ligger et særpræget fæstningsanlæg. Her er kirke og borganlæg næsten bygget sammen

Guiden er lavet som applikation til Iphone og Android, og tager
dig med rundt til gamle og glemte borgruiner i Danmark, Skåne
og Nordtyskland.

Det smukke Kolding Hus er oprindelig opført som middelalderborg, men er i dag ombygget til ukendelighed.

Den digitale borgguide bliver lanceret i 2012, og hvem ved,
måske ligger der også en gammel ruin i din baghave?

Livet som fotograf kan godt være farligt, når der går nysgerrige tyrekalve og græsser på de gamle borgruiner.

Den gamle gård Øvre Strandkær vil blive indrettet som et oplevelseslaboratorium for nationalparkens spændende geologi og natur.

Vordingborgs kreative spydspids vinder formidlingsopgave i Nationalpark Mols Bjerge

Sammen med et topprofessionelt hold af udstillingsdesignere og kommunikationsfolk har Danmarks Borgcenters Formidling, Undervisning og Kommunikationsenhed (FUK) vundet opgaven om at formidle den nyetablerede Nationalpark Mols Bjerge.

Den 180 km² store nationalpark besøges hvert år af tusindvis af turister fra nær og fjern, og fra næste forår vil de mange besøgende kunne få gode tips om nationalparkens mange herligheder i de to nyindrettede besøgscentre Øvre Standkær og Karlsladen.

Teamet bag Danmarks Borgcenter har vundet konkurrencen om formidlingen i besøgscentrene på baggrund af et stærkt koncept, hvor de besøgende møder lettilgængelig og inspirerende viden om områdets fascinerende geologi, biologi og historie.

FUK bidrager med formidlingskonceptet og historisk viden om Nationalpark Mols.

Karlsladen er opført i 1720’erne, og den imponerende bygning kommer til at danne rammen om formidlingen af området kulturhistorie med fortællinger om bl.a. røverne i Kaløskovene, oprørske bønder og barske lensmænd.

Men, hvad laver Danmarks Borgcenter i Mols Bjerge?
Vil nogen måske spørge, og svaret er ganske enkelt, at FUK-enheden sideløbende med udviklingen af borgruinen i Vordingborg arbejder som museumsentreprenører på en lang række andre museer og kulturinstitutioner. Dermed får borgcentret hele tiden den nyeste viden om udstillingskoncepter og formidlingsformer, samtidig med at nye metoder og tekniker kan afprøves.

Besøg selv nationalparken
Hvis du selv vil opleve den smukke nationalparks fascinerende ”bjerge” og det særprægede landskab med dødishuller, sjældne sommerfugle og gamle borgruiner, så åbner besøgscentrene Øvre Strandkær og Karlsladen allerede i april 2012.

Fakta:
FUK-enheden er Danmarks Borgcenters kreative spydspids der arbejder med formidling, undervisning og kommunikation. FUK enheden er finansieret af eksterne projekter, og har alene i år udviklet Iphone applikation GoingDK til Visit Denmark, åbnet udstilling på Skimuseet i Oslo, været rådgiver for Gasmuseet i Hobro og er nu også deltager i det spændende Mols Bjerge projekt. FUK-enheden er et unikt eksempel på nytænkning inden for den danske museumsverden, hvor  fotografer, designere, kommunikationsfolk, grafikere, webdesignere og produktionsleder bidrager til at udvikle fremtidens oplevelser.

FUK-afdelingens produktionsleder Thorbjørn Kolbo trykker den norsk kong Harald 5. i hånden ved udstillingsåbningen på Skimuseet i Oslo den 20. september i år.

Teamet bag Nationalpark Mols Bjerge:

-       Udstillingsentreprenørerne fra Kurtzweil a/s

-       Kommunikationsfirmaet Bysted,

-       Tegnestuen Setting Aps,

-       Lyd og lysfirmaet Realproduktion,

-       Geolog Michael Houmark-Nielsen

-       Biolog Kaare Nielsen

-       Danmarks Borgcenter FUK enhed

Danmarks Borgcenter vinder Østdansk Turismes Innovationspris 2011

Danmarks Borgcenter har netop vundet Østdansk Turismes Innovationspris. Vi har vundet prisen i skarp konkurrence med Holmegaard Glasværk, KØS, Sommerland Sjælland og Lundholm Gods. Juryen gav følgende begrundelse for tildelingen af prisen:

“Danmarks Borgcenter arbejder med at gøre den usynlige kulturhistorie synlig. Middelalderen, borgene, konger og magt formidles gennem nye og innovative koncepter og med ny teknologi som omdrejningspunktet for hele formidlingen. Danmarks Borgcenter har udtænkt et unikt koncept med fornyelse og aktivering af det historiske Gåsetårn og ruinterrænet i Vordingborg, hvor den nyeste teknologi inddrages og skaber aktiv læring på alle niveauer. Projektet er endvidere tænkt ind i byens liv og rum på en helt fantastisk måde, bl.a. med istandsættelse af en tidligere retsbygning som kommende velkomstcenter.”

Juryen traf sin afgørelse på bedste X-factor maner, hvor brugernes stemmer talte 50% og juryens vurdering 50%.

Vi er i sagens natur overordentlig stolte og en anelse spændte på, om vi kan indfri alle de store forventninger til borgcentret.

Danmarks Borgcenter åbner officielt 15. juni 2013 på Valdemars dag. Læs mere om borgcenter projektet og de næste par års spændende opgaver her.

Udsigten fra det mystiske borgtårn ved Bastrup Sø

Nu er Danmarks Borgcenters store fototour for alvor i gang. Vi har tanket bilen og sat kursen mod landets gamle borgruiner.

Vi når hele landet rundt, og kommer også forbi gammelt dansk territorie i Skåne og Nordtyskland, i jagten på 100 gamle borgruiner. De mange borge skal skal fotograferes til Borgcentrets applikation 100 danske, nordtyske og skånske borge. Fotograf Anders Wickström er blevet hyret til opgaven, og han har fyldt fotobilen med kameralinser, gps og masser af sort kaffe.

Den veludstyrede fotobil er blevet stillet til rådighed for Danmarks Borgcenter af det lokale Vordingborgfirma Verner Krastrup Automobiler.

Når billederne af de mange borge er i hus, så skal de som sagt indgå i Borgcentrets applikation, der bliver en helt nye formidlingsguide til de mange forsvundne og glemte borgruiner. Applikationen er gratis, og kommer til at indeholde spændende historier om borgene, rekonstruktionstegninger og dramatiske podcasthistorier om de mest spændende borge.

Følg med her på bloggen og glæd dig til selv at prøve guiden i 2012.

Følg også med i Jonas Westbergs tegning af 24 udvalgte borge.

Læs mere om Nordsjællands mystiske Bastrup borgruin.

Jonas Westberg er i fuld gang med at tegne de første skitser af de danske middelalderborge

Danmarks Borgcenter udvikler i øjeblikket App’en 100 danske, skånske og nordtyske borge. App’en bliver en guide, der tager dig med rundt i gammelt dansk land, og hjælper med at opsnuse de forvitrede borgruiner, der stadig ligger spredt overalt i landskabet.

Som en del af projektet har vi allieret os med designeren Jonas Westberg, der skal tegne rekonstruktionstegninger af de mest karakteristiske borge. For hvordan så middelalderborgene egentlig ud? Det er et spørgsmål vi ofte bliver stillet her på Borgcentret, og med Jonas’ fortolkninger kan vi give vores bud.

For Jonas, er det lidt af en drengedrøm, at få lov til at tegne de mange borge, og han har allerede kastet sig over projektet med stor entusiasme. Gennem hele projektet vil Jonas være under kyndig vejledning af dygtige borgforskere, der vil sikre, at Jonas dramatiske og eventyrlige tegninger kommer så tæt på vores viden om borgene som overhovedet muligt.

Læs mere om Jonas Westberg.

Indgangenspartiet til National History Museum er en katedral værdig

London er spækket med attraktioner og seværdigheder. Flere hundrede år som centrum for det britiske imperium har sat sine spor i byen, og på de hundredvis af museer, hvor en betragtelig del af verdens kultur- og naturarv er blevet samlet (med mere eller mindre hæderlige metoder). Tre af Londons helt store flagskibe er, 1) det eventyrlige National History Museum, 2) det klassiske British Museum og 3) det rå Tate Modern.

Selvom de tre museer dækker så forskellige fag som naturhistorie, kulturhistorie og moderne kunst, så ligner de hinanden i den forstand, at de alle tre hører hjemme i gigantiske bygninger, og hver især besøges af ca. fem millioner mennesker om året. Vi tager her pulsen på de tre mastodonter, og ser nærmere på, hvad vi på Danmarks Borgcenter kan lære at briternes museer.

Hall'en i National History Museum er et vanvittig imponerende og smukt rum

Nørdernes paradis
National History Museum er nørdernes paradis. Her er det ingen skam at have tykke brilleglas, kaffepletter på skjorten og insektsamlingen i tasken. Første gang man træder ind i museets hall er man ved at tabe både øre, næse og mund. Hallen er stor som en katedral og midt i det gigantiske rum står et mere end tyve meter langt fossil af en dinosaurus. Sådan! Nu er vi på rigtig museum, men National History Museum er ikke noget tøffemuseum, hvor forpinte børn og udbrændte teenagere slæbes rundt af ivrige forældre og strenge lærer. Nej, National History Museum er uhyr bevidst om, at deres primære målgruppe er børnefamilier og der er ikke sparet på livagtige rekonstruktioner af alt fra dinosaurer til kæmpe hvaler, og samtidig vækker museet de mange ”døde” genstande til live med et væld af illustrative plancher, modeller og animationer. Overalt i udstillingerne bliver publikum taget med på råd, og mange steder bliver der stillet spørgsmål som man selv må undersøge for at finde svarene på. Museet formår på en gang at være et aktivt og udfordrende museum samtidig med, at det er enormt behageligt at slentre rundt eller besøge museet café. Museet har gratis indgang, og det er tydeligt, at museet besøges af alt fra die-hard entusiaster til forældre på barsel der trænger til at slappe af i stemningsfyldte omgivelser.

Lesson learned:
1) Drop de lange forklarende tekster, og stil i stedet spørgsmål til publikum, og lad dem selv gå på jagt efter svarene. 2) En kop kaffe og et stykke kage til under 30 kr. får smilet frem på alles læber, og gør museet til et attraktivt mødested for studerende, pensionister og forældre på barselsorlov.

Læs mere om National History Museum.

En tur gennem British Museums samlinger kan slå de fleste ud

Museums fatigue
British Museum står på ingen måder tilbage for National History Museum, også her er arkitekturen og størrelsesforholdene fascinerende, men her er stemningen mere højtidelig og der er længere mellem børnefamilierne. British Museums aktuelle særudstilling handler om middelalderens helgendyrkelse og museet kan fremvise en imponerende samling af middelalderens smukkeste kunsthåndværk. De mange unikke genstande er udstillet med stor respekt, nærmest ærefrygt, men museet formår ikke at fange hele dets publikum. Problemet er ikke, at de mange flotte helgenskrin er i centrum, det bør de være, men museet forsømmer at gøre genstandene til en del af en kulturhistorie der gør det muligt for os nutidsmennesker at forstå middelalderens samfund. I stedet for at gøre publikum klogere på de mennesker som skabte og tilbad helgenskrinene er udstillingen blevet reduceret til et kunstværk. Udstillingen rundes af med en videoinstallation, der viser hvordan Lenin, Elvis, Mao og flere andre er eksempler på nutidig helgendyrkelse, en fin perspektivering, men på det tidspunkt er det næsten for sent. British Museum vil alt i alt imponere de fleste, alene i kraft af dets størrelse og arkitektur, men museet bærer samtidig præg af ”tvangsudflugt med mor og far”, og blandt museets publikum møder man temmelig mange yngre gæster, hvor den sidste gnist af livslyst og håb for længst er slukket.

Lessons learned:
1) Genstande er essentielle for ethvert museum, men museerne er forpligtet til at bygge en fortælling op omkring deres genstande. Genstandene bør være rekvisitter i de fængslende fortællinger om menneskene der skabte dem og brugte dem, ikke omvendt. 2) Size does matter!

Læs mere om British Museum.

En kop kaffe i Tate Moderns tagcafé er ikke blot en tilfældig kop kaffe

Oh so artsy
Tate Modern er Storbritanniens største museum for moderne kunst. Og meget passende, så ligger det hippe museum i et af Londons gamle kraftværker – råt, provokerende og sexet – lige overfor den fine gamle Sankt Pauls katedral. Tate er både en turist must-see og samtidig opholdsted for londons kreative elite. Det gigantiske museum summer af liv, og de syv etager med moderne kunst oser langt væk af coolness. Museet atmosfære minder meget om den der er på Aros, i Statens Museum for Kunsts nyere tilbygning eller på Diamanten. Tate Modern er om noget beviset på, hvordan museer både kan være seriøse udstillinger og samtidig et hipt sted, hvor folk kommer for at blive set. I massevis af gæster kommer kun for et kig i butikkerne og en kaffe i en af de flotte caféer, men hvad gør det? Fra et museumssynspunkt er det jo langt bedre, at gæsterne får deres kaffe i kunstneriske og udfordrende omgivelser end en tilfældig latté i den nærmeste Starbucks. For denne type gæster handler besøgt om personligt image og museet leverer til fulde følelsen af at være med i et smart kunstbevidst fællesskab.

Lessons learned:
1) Hvis museer vil, kan de være super cool mødesteder, hvor publikum ikke bare er publikum, men shoppers, lovers, eaters, specators and actors, 2) Husk, at mange forbinder museer med god stil, flot design og storslåede bygninger.

Læs mere om Tate Modern.

Koldinghus set på luftfoto med udsigt over den smukke Slotsø

Koldinghus, i midten af Kolding by, har siden middelalderen udgjort rigets port mod syd. Her skulle rejsende og handlende passere Kolding Å på deres vej gennem Jylland, og her gik grænsen til Sønderjylland og hertugdømmet Slesvig, så det var på et strategisk velvalgt sted, kong Erik Klipping i 1286 (1249-1286) anlagde Koldinghus. Og der var brug for en stærk fæstning ved landets grænse til Slesvig, for de danske konger lå ofte i bitter strid med de Slesvigske hertuger. På den ene side så vogtede de Slesvigske hertuger riget mod det tyske kejserrige, men på den anden side, så havde mange af dem ambitioner om at sidde på den danske trone.

Konge- og brodermord
Helt galt gik det i midten af 1200-tallet, hvor Erik Plovpenning (1216-1250) var konge i Danmark mens hans yngre bror Abel (1218-1252) var hertug af Slesvig. Abel stræbte efter kongemagten og de to brødre kom i åben krig. Abel havde problemer på slagmarken, og i 1250 havde han tabt flere slag til sin bror og var blevet tvunget til forhandlingsbordet. Men Abel ville ikke overgive sig, og forud for forhandlingerne lykkedes det for Abels folk at fange kong Erik. Der blev gjort kort proces med Erik, han blev halshugget og hans lig blev smidt i fjorden Slien. Herefter overtog Abel kongemagten, men glæden blev kort, og allerede i 1252 døde kong Abel i et felttog mod Ditmarsken.

Tilbage på Koldinghus
Så Koldinghus blev opført på grænsen til et omstridt og turbulent område. Borgen voksede sig til en af landets største og stærkeste fæstninger, der kunne ses langt væk og tydeligt signalerede at her gik grænsen. Mod slutningen af middelalderen fik Koldinghus stigende betydning som mødested for vigtige forhandlinger, og det var her, at dronning Margrethe 1. (1353-1412) og Erik af Pommern (1382-1459) forhandlede med de slesvigske hertuger om Sønderjyllands forhold til kongeriget.

Fra middelalderborg til renæssanceslot
I takt med at Koldinghus i stigende grad blev brugt til repræsentative opgaver fik den gamle borg mere og mere karakter af et slot, og i 1530’erne blev Koldinghus ombygget til Danmarks første renæssanceslot under Christian 3. (1505-1559) og dronning Dorthea (1511-1571).

Statuen af den græske helt Herkules på toppen af Koldinghus' kæmpetårn

Koldinghus’ endeligt
I de følgende århundreder blev Koldinghus yderligere om- og udbygget, og i 1700-tallet blev det gamle slot rettet ind efter barokkens stramme linjer, men på trods af de løbende moderniseringer var tiden løbet fra Koldinghus. Kongefamilien og hoffet opholdte sig stort set kun i København og mange af slottene i provinsen forfaldt så småt. Koldingshus skæbne indtraf endeligt en kold nat i marts 1808 under Napoloenskrigene, hvor spanske tropper, der var indkvarteret på slottet, havde fyret godt op i kaminerne og fik antændt en brand der forvandlede hele slottet til en ruindynge. Koldinghus stod herefter længe som en dramatisk ruin, men fra 1890’erne påbegyndtes en omfattende genopbygning og restaurering, der kom til at strække sig helt frem til 1970’erne.

Kæmpetårnet
Når man i dag besøger Koldinghus kan man ikke undgå at se slottets markante kæmpetårn. Umiddelbart ligner tårnet noget fra en middelalderborg, men det blev faktisk først opført i forbindelse med Christian 4.’s (1577-1648) udbygning af slottet i 1600-tallet. På Toppen af tårnet stod oprindeligt fire statur af de antikke helte, Hannibal, Scipio, Herkules og Hector, men under branden i 1808 styrede størstedelen af tårnet sammen, og i dag er det kun Herkules der står tilbage.

Læs mere om Koldinghus.

De maleriske ruiner af borgtårnet på fæstningen Glambeck. malet i 1895-tallet

I middelalderen strakte de danske kongers indflydelse sig langt ud over rigets nuværende grænser. Kongerne kunne ofte regne mange folkeslag som deres undersåtter, og den danske interessesfære dækkede store dele af Østersøområdet og hele Skandinavien. Der var dog sjældent ro omkring disse områder, og der blev udkæmpet talløse krige om overherredømmet.

Fredelig ferieø i stridens centrum
Et af områderne i det nære udland som de danske konger har kæmpet mest indædt om, er den nordtyske Østersøkyst, og i særdeleshed den lille ø Femern. I dag er Femern en smuk og fredelig ferieø, men i middelalderen var øen afgørende i striden mellem de holstenske hertuger og de danske konger.

Base i fjendens baghave
På øens sydlige strand lå borgen Glambeck, der blev anlagt af den danske kong Valdemar Sejr (1170-1241) i starten af 1200-tallet. Fra borgen havde høvedsmanden kontrol med farvandet syd for Femern og borgen blev brugt som base for den danske administration af øen. Men de danske besiddelser på Femern var en rød klud i hovedet på holstenerne, der bestemt ikke brød sig om at have et dansk brohoved midt i deres baghave, og i starten af 1400-tallet blev Femern skueplads for voldsomme kampe der gik hårdt ud over øen.

Løsesum eller plyndring
Holstenerne havde erobret øen i slutningen af 1300-tallet, men i sommeren 1416 landsatte kong Erik af Pommern (1382-1459) en hær og på kort tid efter overgav holstenerne både øen og borgen. Erik af Pommern indsatte sin egen høvedsmand Jakob Lunge på borgen, udbyggede dens forsvarsværker og aftvang Femlingerne 20.000 lybske mark som betaling for ikke at slippe sine lejesoldater fri på øen.

Overraskelsesangreb
Men holstenerne ville ikke overgive Femern så let, og allerede i efteråret samme år landsatte de til danskernes store overraskelse en hær. Den danske kystvagt havde åbenbart sovet i timen, og det var først da den holstenske hær stod opmarcheret i slagorden, at de danske vagter lod øens kirkeklokker ringe alarm. De første der gik mod holstenerne var øens egne borgere, der opstilede mange ryttere foran holstenerne, men femlingernes vilje til at kæmpe var ikke stor. Holstenerne rykkede deres frygtede armbrøstskytter frem i forreste geled, og straks herefter opgav Femlingerne kampen, bad om fred og lovede holstenerne troskab mod at betale 6000 mark. Nu havde danskerne kun kontrol over Glambeck og forberedte sig på belejring. Borgen var under kommando af ridderen Iven Bryske, der kort før invasionen havde fået borgen genforsynet og udstyret med bøsser, krudt og armbrøste.

Kommandanten stikker halen mellem benene
Efter holstenerne havde sluttet fred med Femlingerne slog de lejr omkring Glambeck og påbegyndte en belejring efter alle kunstens regler. Men besætningen på Glambeck bed godt fra sig, og først efter otte ugers belejring overgav de sig. Besætningen måtte gå i fangeskab, mens kommandanten ridder Bryske tilsyneladende var stukket af under påskud af at ville hente forstærkninger.

Kongens hævn
Kong Erik af Pommeren var rasende over holstenernes overraskelsesangreb, og i 1420 havde han samlet kræfter til at angribe øen igen. Denne gang gjorde femlingerne modstand mod Eriks tropper sammen med holstenerne, og indledningsvist havde danskerne en del problemer med at komme i land. Men overmagten vandt, og snart var både ø og Glambeck på danske hænder, og en frygtelig gengældelsesaktion begyndte. Erik havde ikke glemt femlingernes troløshed, og han slap sine landsknægte løs på øen. De plyndrede og hærgerede, og store grupper af mænd blev fanget, klædt nøgne og hugget ned. Til stor forargelse i hele Nordeuropa havde Eriks soldater også slagtet bønder der havde søgt tilflugt i kirkerne. En holstensk præst beskrev med stor harm Eriks forbrydelser og påstod at øen herefter var så forarmet, at de overlevende mænd måtte slå sig på sørøveri og kvinderne på prostitution.

Pilgrimsfærd og syndsforladelse
Eriks brutalitet var uhørt, og især overgrebene på kirken var chokerende for samtiden. Det siges, at Erik af Pommerns pilgrimsrejse til Jerusalem i 1424, fandt sted, fordi han ville have ordentlig syndsforladelse for sine overgreb mod femlingerne.

Sørøvere overtager Glambeck
Selvom Erik brugte mange kræfter på at vinde kontrollen med Femern og Glambeck, så huserede der tilsyneladende sørøvere på borgen fra 1430-60. Hvordan sørøverne havde fået kontrol over borgen er uvist, men der er ingen tvivl om, at den har fungeret fint som base for togter i Østersøen.

Rekonstruktion af Glambeck. I dag kan man stadig se ruinen af det højeste tårn.

Sej lille fæstning
Glambeck var i stridens centrum i mange år, og borgens mure har måtte stå imod svære prøvelser. Borgen har ikke været et palads, men snare et råt militæranlæg uden for meget pynt og dikkedarer. Anlægget bestod af en rektangulær ringmur på ca. 54 x 38 meter med to tårn, vandfyldt voldgrav og et palisadeværk uden for voldgraven. Som tidligere beskrevet, så kunne Glambeck udholde lange belejringer, men i slutningen af 1400-tallet havde den traditionelle middelalderborg udspillet sin rolle. Krudt, kanoner og kugler kunne pulverisere selv den tykkeste stenmur, og Glambeck mistede sin militære betydning.

Fra fæstning til stenbrud
Borgens skæbne blev endelig beseglet under trediveårskrigen i 1627, da de kejserlige tropper under grev Tilly besatte øen og beordrede borgen nedrevet, og som så mange andre middelalderborge gled Glambeck langsomt ud af historien, mens lokale bønder brugte ruinen som stenbrud.

Uhyggelige sagn
De maleriske ruiner af Glambeck kan dog stadig ses, og der knytter sig mange lokale sagn til borgen. Bl.a. fortæller historien, at der gå en hemmelig tunnel fra borgen til et borgerhus ved kirken. Sagnet fortæller, at to børn engang kravlede ned i tunnel og aldrig kom tilbage. Øboerne kan fra tid til anden stadig høre deres kald fra undergrunden, og når barmhjertige sjæle har stillet mad frem ved indgangen til tunnelen har den været forsvundet den efterfølgende dag.