Inside Danmarks Borgcenter – Formidlingen tager form
Der arbejdes i øjeblikket hårdt på at udtænke koncepterne bag formidlingen i Danmarks Borgcenter
Nu begynder Danmarks Borgcenter så småt at tage form, arkitekterne tegner det bedste de har lært, entreprenørerne overvejer hvordan de skal få fyldt vand i borgens voldgrav, og inde på museet sidder historikere, arkæologer og kommunikationsfolk og tænker store tanker om hvordan historien om borge, konger og magt skal formidles som en lærerig og udfordrende oplevelse.
Historien der forvandt
MEN, hvordan formidler man historien om Danmarks borge? Engang beherskede borgene landskabet og lå lige så tæt som landsbykirkerne, men i dag er de stort set alle sammen forvandlet til mosdækkede ruiner. I middelalderen havde de kolossal betydning og der blev opført mere end 1000 borge, der varierede i størrelse fra små befæstede gårde til gigantiske borganlæg som Hammershus og Vordingborg.
På Danmarks Borgcenter er det vores fornemmeste opgave, at forklare hvorfor borgene fik så stor betydning, og hvorfor konger, stormænd og biskopper så indædt byggede borge på livet løs i kampen om magt og anerkendelse.
Syv nedslag
For at fortælle den historier går vi bag om borgene, og prøver at forstå det samfund de blev skabt i. Vi har valgt at bygge vores formidling op over syv nedslag i Danmarkshistorien. De syv nedslag har ikke alle direkte noget med borge at gøre, men borgenes betydning i middelaldersamfundet vil gennemsyre alle fortællinger, og vi vil forstå deres betydning ved at se på emner som alliancer, krig, religion, broderskab teknologi osv.
Valdemar den Store og biskop Absalon drog sammen på korstog mod de hedenske vendere.
Valdemar den Store og kirken
1) Den første historie tager udgangspunkt i Valdemar den Stores alliancer med kirken. Her er vi tilbage i 1100-tallet, hvor stridigheder i kongefamilien kastede riget ud i mere end 20 års borgerkrig. Blodet flød i stride strømme. Nære familiemedlemmer stod det ene øjeblik skulder ved skulder og lokkede i næste øjeblik hinanden i bestialske baghold. Ud af den blodige borgerkrig trådte den unge Valdemar den Store som sejrsherre. Valdemar formåede i løbet af sin regeringstid at stabilisere riget, sikre grænserne og tage på korsto. Men Valdemars bedrifter havde ikke været mulige uden hans alliancer med kirken og især dens repræsentanter fra den magtfulde Hvide-slægt. Kirken legitimerede Valdemars styre ved at helgenkåre hans far og samtidig var kirken en aktiv medspiller i de vendiske korstog. Under Valdemar den Store starter den første store udbygning af borge der skal sikre rigets grænser og de danske farvande. Eksempelvis med borgene ved Nyborg og Sprogø.
Valdemar Sejrs turbulente liv
2) I anden nedslag er vi hoppet frem til starten af 1200-tallet, hvor Valdemar Sejr har overtaget tronen efter sin bror Knud 6. Valdemar Sejr byggede videre på familiens bedrifter, og bliver med sine korstog i Østersøen en af Europas mægtigste fyrster. I dag husker vi ham fra slaget i Estland hvor Dannebrog dalede ned fra himlen og for udstedelsen af Jyske Lov, men Sejrs liv er også præget af tilbagegang og tragedier. Begge hans to unge koner, den Bøhmiske prinsesse Dagmar og den smukke portugiser Bengerd, dør som helt unge. Valdemar selv og hans tronarving Valdemar den Unge bliver under dunkle omstændigheder kidnappet, og i tre år er kongen sat ud af spillet. Som om disse ulykker ikke er nok, så lider han herefter flere militære nederlag og Valdemar den Unge dør i en mystisk ulykke. Valdemars historie er turbulent og tragisk, og ved hans død i 1241 starter endnu engang en dramatisk strid om magten i riget, der fører til årtiers borgerkrig, kongemord og forarmelse. Under Valdemar Sejr bliver hofkulturen udviklet og mange af landets borge bliver udbygget fra simple fæstninger til prægtige paladser.
Valdemar Atterdag brandsbeskatter Visby i 1361 efter hans vellykkede felttog på Gotland
A man with a mission
3) I tredje historie er der gået hundrede år siden Valdemar Sejrs død. Riget har været igennem utallige opslidende konflikter og de danske konger har måtte pantsætte riget til udenlandske pengemænd. Her træder Valdemar Atterdag ind på scenen. Han er en mand med en mission, der på trods af dårlige odds formår at samle riget med stor politisk snilde og ekstrem brutalitet. I Valdemars tid kæmpes der overalt i landet. Utallige borge kommer under belejring, og stormænd i hele landet udbygger desperat deres forsvarsværker. Borgene har deres storhedstid under Valdemar, og vidner om den uro og usikkerhed der prægede samfundet.
Middelalderens teknologiske bedrifter
4) Fjerde historie handler om middelalderens teknologiske bedrifter og i særdeleshed om de tekniker der gjorde borg- og kirkebyggeri muligt. Middelalderen bliver ofte fejlagtigt fremstillet som en tilbagestående og åndsformørket tid, men mange af de store opfindelser blev gjort i middelalderen. En lille men vigtig opfindelse, er teglstenen eller munkestenen som revolutionernede byggeriet af borge og kirker. Teglstenen var lille og let at transportere, og ved at bruge teglsten i byggeri kunne man opføre store og solide bygninger, der frem for alt var godt beskyttet mod ildebrande.
Borge i krig
5) Når vi snakker middelalder kommer vi heller ikke uden om de mange krige og konflikter. Mange af krigene udspillede sig omkring borgene. Borgene var samfundets omdrejningspunkt, og den der sad på borgene havde magten. Borgene var derfor ofte under belejring og udviklingen i krigsteknologi handlede i høj grad om hvordan man kunne indtage borgene. Opfindsomheden var stor, og alle midler blev taget i brug når fjenden skulle tvinges til overgivelse. Krigsudviklingen i middelalderen gennemgik en kolossal udvikling og kulminerede med introduktion af krudt og kugler der ændrer borgenes betydning for altid.
Maleren Johan Th. Lundbye's romantiske skildring af Gåsetårnet i Vordingborg. 1842. Statens Museum for Kunst
Borgenes æra slutter
6) I den sjette historie kigger vi på hvorfor borgens æra sluttede. I dag er de stort set alle sammen forvandlet til ruiner. Borgene forsvandt ikke fra den ene dag til den anden, men den traditionelle middelalderborg måtte se sig slået af krudt og kugler. Behovet for private borganlæg forsvandt også som følge af mere intern ro i riget. I 1396 forbød Dronning Margretes desuden private borge, og selvom borgen stadig spillede en stor rolle i de næste 50-100 år, så begyndte der en gradvis forandring af borgenes funktion. Mange stormænd rev deres umoderne borge ned og byggede i stedet fornemme slotte og herregårde. Som årene gik gled middelalderborgene ud af samfundet, og de mægtige anlæg blev forvandlet til ruiner. Efter flere hundrede års forfald fik man omkring år 1800 øjnene op for de mange mosdækkede ruiners herlighedsværdi. Romantiske malere med følsomme sind begav sig ud i landet og skildrede med stor nostalgi de slumrende kæmper. Hermed trådte borgene frem af deres skyggetilværelse og mange steder blev der taget drastiske skridt til at stoppe yderligere forfald. I Vordingborg blev Gåsetårnet skænket som gave i 1808 til den danske stat og blev hermed landets første fredede fortidsminde.
Konger på rejse
7) Den syvende og sidste historie handler om middelalderens rejsekonger. Rejsekongerne har ikke noget med Simon Spies at gøre, men handler om dengang da riget ikke havde nogen fast hovedstad, og kongen konstant rejste rundt mellem landsdelene. For middelalderkongerne var den personlige relation essentiel, og derfor måtte de løbende holde direkte forbindelse til de stormænd som havde magt ude i landet. Den rejsende konge forsvandt i takt med at rigets central administration blev styrket og i dag er Dronning Margretes årlige sommertogter sidste reminiscens af en tusind år gammel tradition.
Med udgangspunkt i disse syv historier går vi igang med udviklingen af Borgcentrets formidlingskoncept. Den primære ide er, at afdække forskellige aspekter af middelalderen med det formål, at forklare hvorfor borgene spillede så stor en rolle og ikke mindst hvorfor de forsvandt igen. Vi åbner dørene op d. 15. juni 2013 og her vil de besøgende selv kunne gå på opdagelse i de syv gennemgående fortællinger.
Læs mere om de samlede planer for Danmarks Borgcenter her.
