Glambeck – Erik af Pommerns hævn over Femern

De maleriske ruiner af borgtårnet på fæstningen Glambeck. malet i 1895-tallet

I middelalderen strakte de danske kongers indflydelse sig langt ud over rigets nuværende grænser. Kongerne kunne ofte regne mange folkeslag som deres undersåtter, og den danske interessesfære dækkede store dele af Østersøområdet og hele Skandinavien. Der var dog sjældent ro omkring disse områder, og der blev udkæmpet talløse krige om overherredømmet.

Fredelig ferieø i stridens centrum
Et af områderne i det nære udland som de danske konger har kæmpet mest indædt om, er den nordtyske Østersøkyst, og i særdeleshed den lille ø Femern. I dag er Femern en smuk og fredelig ferieø, men i middelalderen var øen afgørende i striden mellem de holstenske hertuger og de danske konger.

Base i fjendens baghave
På øens sydlige strand lå borgen Glambeck, der blev anlagt af den danske kong Valdemar Sejr (1170-1241) i starten af 1200-tallet. Fra borgen havde høvedsmanden kontrol med farvandet syd for Femern og borgen blev brugt som base for den danske administration af øen. Men de danske besiddelser på Femern var en rød klud i hovedet på holstenerne, der bestemt ikke brød sig om at have et dansk brohoved midt i deres baghave, og i starten af 1400-tallet blev Femern skueplads for voldsomme kampe der gik hårdt ud over øen.

Løsesum eller plyndring
Holstenerne havde erobret øen i slutningen af 1300-tallet, men i sommeren 1416 landsatte kong Erik af Pommern (1382-1459) en hær og på kort tid efter overgav holstenerne både øen og borgen. Erik af Pommern indsatte sin egen høvedsmand Jakob Lunge på borgen, udbyggede dens forsvarsværker og aftvang Femlingerne 20.000 lybske mark som betaling for ikke at slippe sine lejesoldater fri på øen.

Overraskelsesangreb
Men holstenerne ville ikke overgive Femern så let, og allerede i efteråret samme år landsatte de til danskernes store overraskelse en hær. Den danske kystvagt havde åbenbart sovet i timen, og det var først da den holstenske hær stod opmarcheret i slagorden, at de danske vagter lod øens kirkeklokker ringe alarm. De første der gik mod holstenerne var øens egne borgere, der opstilede mange ryttere foran holstenerne, men femlingernes vilje til at kæmpe var ikke stor. Holstenerne rykkede deres frygtede armbrøstskytter frem i forreste geled, og straks herefter opgav Femlingerne kampen, bad om fred og lovede holstenerne troskab mod at betale 6000 mark. Nu havde danskerne kun kontrol over Glambeck og forberedte sig på belejring. Borgen var under kommando af ridderen Iven Bryske, der kort før invasionen havde fået borgen genforsynet og udstyret med bøsser, krudt og armbrøste.

Kommandanten stikker halen mellem benene
Efter holstenerne havde sluttet fred med Femlingerne slog de lejr omkring Glambeck og påbegyndte en belejring efter alle kunstens regler. Men besætningen på Glambeck bed godt fra sig, og først efter otte ugers belejring overgav de sig. Besætningen måtte gå i fangeskab, mens kommandanten ridder Bryske tilsyneladende var stukket af under påskud af at ville hente forstærkninger.

Kongens hævn
Kong Erik af Pommeren var rasende over holstenernes overraskelsesangreb, og i 1420 havde han samlet kræfter til at angribe øen igen. Denne gang gjorde femlingerne modstand mod Eriks tropper sammen med holstenerne, og indledningsvist havde danskerne en del problemer med at komme i land. Men overmagten vandt, og snart var både ø og Glambeck på danske hænder, og en frygtelig gengældelsesaktion begyndte. Erik havde ikke glemt femlingernes troløshed, og han slap sine landsknægte løs på øen. De plyndrede og hærgerede, og store grupper af mænd blev fanget, klædt nøgne og hugget ned. Til stor forargelse i hele Nordeuropa havde Eriks soldater også slagtet bønder der havde søgt tilflugt i kirkerne. En holstensk præst beskrev med stor harm Eriks forbrydelser og påstod at øen herefter var så forarmet, at de overlevende mænd måtte slå sig på sørøveri og kvinderne på prostitution.

Pilgrimsfærd og syndsforladelse
Eriks brutalitet var uhørt, og især overgrebene på kirken var chokerende for samtiden. Det siges, at Erik af Pommerns pilgrimsrejse til Jerusalem i 1424, fandt sted, fordi han ville have ordentlig syndsforladelse for sine overgreb mod femlingerne.

Sørøvere overtager Glambeck
Selvom Erik brugte mange kræfter på at vinde kontrollen med Femern og Glambeck, så huserede der tilsyneladende sørøvere på borgen fra 1430-60. Hvordan sørøverne havde fået kontrol over borgen er uvist, men der er ingen tvivl om, at den har fungeret fint som base for togter i Østersøen.

Rekonstruktion af Glambeck. I dag kan man stadig se ruinen af det højeste tårn.

Sej lille fæstning
Glambeck var i stridens centrum i mange år, og borgens mure har måtte stå imod svære prøvelser. Borgen har ikke været et palads, men snare et råt militæranlæg uden for meget pynt og dikkedarer. Anlægget bestod af en rektangulær ringmur på ca. 54 x 38 meter med to tårn, vandfyldt voldgrav og et palisadeværk uden for voldgraven. Som tidligere beskrevet, så kunne Glambeck udholde lange belejringer, men i slutningen af 1400-tallet havde den traditionelle middelalderborg udspillet sin rolle. Krudt, kanoner og kugler kunne pulverisere selv den tykkeste stenmur, og Glambeck mistede sin militære betydning.

Fra fæstning til stenbrud
Borgens skæbne blev endelig beseglet under trediveårskrigen i 1627, da de kejserlige tropper under grev Tilly besatte øen og beordrede borgen nedrevet, og som så mange andre middelalderborge gled Glambeck langsomt ud af historien, mens lokale bønder brugte ruinen som stenbrud.

Uhyggelige sagn
De maleriske ruiner af Glambeck kan dog stadig ses, og der knytter sig mange lokale sagn til borgen. Bl.a. fortæller historien, at der gå en hemmelig tunnel fra borgen til et borgerhus ved kirken. Sagnet fortæller, at to børn engang kravlede ned i tunnel og aldrig kom tilbage. Øboerne kan fra tid til anden stadig høre deres kald fra undergrunden, og når barmhjertige sjæle har stillet mad frem ved indgangen til tunnelen har den været forsvundet den efterfølgende dag.